Studenterhåndbogen 2009 - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Arkitekturen på Aarhus Universitet

Planlægningen af Aarhus Universitet startedes i 1928. Der blev udstedt en konkurrence om udformningen af universitetet, som arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann vandt.
De skabte de hovedbygninger, der i dag rummer Statsbiblioteket, Antikmuseet, Stakbogladen og en lang række uddannelser.
Den oprindelige idé var at udnytte den morænekløft, der fra Katrinebjerg strækker sig ned mod havet, og områdets mange kurver er et vigtigt element i den oprindelige arkitektur. For at bevare den oprindelige idé, har arkitekterne fastsat nøjagtige regler for beplantningen i parken netop for at udnytte landskabets kurver. Murene rundt omkring er ligeledes beklædt med vildvin og vedbend for at bryde bygningernes konturer.
Universitetets funktionalistiske udformning gør det næsten unikt, og mange af principperne synes at inspirere selv i dag. Det er karakteristisk, at der er rum til de studerende, og at brugen af bygningerne er tænkt bredt, således at bygningerne rummer de varierende lokaletyper, der er brug for. Lyset i bygningerne udmærker sig også og adskiller sig fra datidens tendenser. Det er lyse og rummelige lokaler, som man bygger dem i dag.
Universitetets gule farve er ikke tilfældig. Den er dog ikke valgt ud fra et arkitektonisk synspunkt, men fordi virksomheden ”Forenede Danske Teglværker” støttede projektet med en million gule mursten. Murstenenes farve er dog i dag med til at skille universitetet ud fra områdets øvrige bebyggelse
Aarhus Universitet bliver betragtet som et arkitektonisk mesterværk, og i 2006 blev det optaget i Kulturministeriets arkitekturkanon som én af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i dansk kulturhistorie.

En arkitektonisk gåtur

Gå på opdagelse i hovedbygningerne og parken en smuk solskinsdag. Start ved hovedindgangen, og gå først og fremmest ind og lad dig overvælde af det enorme præsentationslokale. Læg især mærke til koskindene på sofaerne, de kæmpestore lyddæmpende træplader, og hvordan lyset står ind i det smukke lokale.
Bevæg dig dernæst ned til antikmuseet, og oplev både udstillingen og bygningernes flotte arkitektur. Gå dernæst en etage ned, og snig dig igennem den lange tunnel under vejen. Selvom tunnelerne er få, så er det et must at opleve disse tyste næsten middelalderlige katakomber.
For enden kommer du til stakbogladen og de tilstødende lokaler. Gå over i kantinen, og læg mærke til bjælkerne i loftet, der som en kæmpemæssig østrigsk bjælkehytte giver lokalet en charme. Sæt dig eventuelt ved vinduet, og betragt den store plads udenfor.
Smut ud på vejen, og gå ad fodgængerfeltet over vejen for foden af det store statsbibliotek. Det store, gule murstenstårn beklædt med vedbend tårner sig op, og betragt et øjeblik varetegnet for universitetet. Inde i statsbiblioteket bør du lægge mærke til den store rotunde i midten, og hvordan den passer ind i arkitekturen, som var den en del af den oprindelige udformning. Kig desuden ind i læsesalen, som med et neoklassisk anstrøg synes at minde en om de klassiske universiteter.
I parken bør du først og fremmest stoppe op ved det store solur og fra rækværket nyde udsigten ud over parken og byen. Sæt dig ned på amfiteatret, og lyt til universitetets travle og dog afslappede lyd. Gå ned til søerne, og kig på de smukke egetræer, der omhyggeligt er placeret i det kurvede landskab.